Ungdomskollegiet er et bosted for psykisk udviklingshæmmede. Ungdomskollegiet har også et hus beliggende på Kålundsvej.
Værelserne er nyistandsatte ved indflytning. Vedligeholdelse af værelserne under opholdet varetages af den unge og Ungdomskollegiet varetager vedligeholdelse af fælles- og servicearealer. Såfremt der er særlige ønsker til maling, gulvbelægning mv. betales dette af beboeren. Faciliteter som vaskemaskine, tørretumbler m.m. forefindes i husene.
Beboeren sørger selv for møblering og gardiner og kollegiet stiller ikke personlige hjælpemidler til rådighed.
Ungdomskollegiet på Nymarksvej:
§107-tilbud.
Kollegiet er beliggende ca. 15. gang fra Fredericia centrum. Der afgår bybusser nærmest "udenfor for døren" Der er rige muligheder for alle slags indkøb, deltagelse i såvel kulturelle samt fysiske aktiviteter.
Kollegiet består af 4 huse. Hvert hus er indrettet med 4 værelser på ca. 15 m2, 2 toiletter og badeværelser, adgang til fællesarealer, fællesstue og køkken.
Husene er ikke egnet til kørestolsbrugere.
På Ungdomskollegiet i Fredericia er der endvidere 2 regulære lejligheder på 65 m2, beregnet til par, enlige, eller til udslusningslejlighed.
Fælleshuset indeholder to aflastningsværelser, fælles opholdsstue og køkken på ca. 40 m2, kollegiets administration samt soveværelse for natpersonale.
I tilknytning til fælleshuset er der anskaffet en pavillon til interne aktiviteter og som i det daglige, drives og administreres af beboerne selv for så vidt angår aktiviteterne, åbningstider, vedligehold og rengøring.
Ungdomskollegiet på Kålundsvej:
§108-tilbud.
Kålundsvej er et parcelhus-lignende byggeri med 5 værelser, fælles bad og toilet, køkken/alrum i forbindelse med opholdsstue. Derudover er der personalekontor. Huset er beliggende 5. min kørsel fra Ungdomskollegiet på Nymarksvej og ca. 10.min gang fra Fredericia centrum 2. min gang fra banegården.